Hvordan prioriterer du dig selv i en travl hverdag?
Der går ikke en dag uden, at jeg læser artikler, opslag og citater fra ministre og andre om, hvordan vi bør indrette vores arbejdstid. Skal det være en 4-dages arbejdsuge? Skal vi have fleksible forhold mht. arbejde hjemmefra/møde ind? Eller skal vi alle bare møde ind fra min. kl. 8:00-16:00?
Lige så mange man spørger, lige så varierende svar får man. Det har givet mig anledning til lidt selvrefleksion:
Vi kender det alle, at i en travl hverdag med krav fra arbejde, familie og fritidsaktiviteter kan det føles som en umulig opgave at finde tid til sig selv og sin mentale sundhed. Men at prioritere psykisk velvære er faktisk afgørende for at kunne håndtere stress, trives i livet og præstere optimalt.
Hvordan påvirker en travl hverdag os?
En fortravlet arbejdsuge kan have en række negative konsekvenser for både vores fysiske og mentale sundhed. Vi kan opleve:
- Stress og angst
- Udbrændthed
- Søvnmangel
- Koncentrationsbesvær
- Humørsvingninger
- Svækket immunforsvar
- Muskelspændinger
- Hovedpine
- Fordøjelsesproblemer
Hvordan kan vi optimere vores tid og prioritere nærvær?
Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan vi bruger vores tid og at prioritere de ting, der er vigtigst for os. Her er et par tips til, hvordan jeg bedst fungerer i en travl hverdag:
- Laver to-do lister og prioriterer mine opgaver.
- Sætter realistiske mål og deadlines.
- Siger nej til opgaver, jeg ikke har tid til eller erfaring med.
- Delegerer opgaver til andre, når det er muligt.
- Holder pauser i løbet af dagen (gåtur, yoga, variation af opgaver og motion).
- Afsætter tid til afslapning og hygge.
- Er nærværende i nuet.
For mig er pauser afgørende for at optimere min energi og koncentration. Det kan måske være en kort gåtur, en meditation, en kop kaffe med en ven eller bare et par minutter til at sidde stille og trække vejret.
Ved du, hvilken type pauser der fungerer bedst for dig? At prioritere ens mentale sundhed er jo at investere tid i sig selv og sin psykiske velvære.
Hvordan formår du at passe på dig selv i en travl hverdag?
Få mere viden om mental trivsel, balance i hverdagen, stress og meget andet på min Facebook og Instagram sider. Her giver jeg også råd om nyttige redskaber til en (for) travl hverdag.