Stress

Forstå dine stresssymptomer

Hvornår får du stress?

Dine stresssymptomer opstår, når indre- og ydre krav er større end det overskud, du har til rådighed. Du begynder at producere et øget antal stresshormoner. Din krop fortæller dig sandheden om dit stressniveau og din mentale trivsel. Problemer er “bare”, at du ikke har lært at lytte til den. 

Stress er aldrig din egen skyld. Det skyldes ofte flere årsager og strækker sig over længere tid, end du egentlig tror. I et stresscoaching forløb hos mig ser vi tilbage i tiden for at finde frem til, hvornår det egentlig startede i dit liv.

I en travl hverdag med et højt tempo er det svært at mærke dig selv, og de symptomer du går med. Dine omgivelser vil ofte påtale det, før du selv erkender det. Jeg oplever derfor tit, at vi har gjort mere af hvad vi er vant til i for lang tid og dermed forværret en kortvarig stress til en alvorlig stress.

Kort- eller langvarig stress?

Din livskvalitet hæves ved at håndtere dine stresssymptomer rigtigt, og det gør du fx ved et stresshåndterings-forløb, hvilket styrker dine kognitive funktioner igen (koncentration og hukommelse), mindsker træthed og forbedre din søvn og humøret. Vi oplever alle stress i løbet af vores liv. Noget er kortvarig stress, fx

  • når vi skal fremlægge en vigtig præsentation
  • skal til eksamen
  • når vi har en særlig stram deadline på et projekt eller en stor rapport
  • en flytning
  • en midlertidig konflikt med kollega, din partner eller med børn

 

Det kan være helt uskadeligt, at du løber lidt stærkere end ellers. Det kan defineres med en klar og tidsbegrænset årsag, for sådan er livet jo ind imellem. Så længe det forbliver i en kortere periode, er det helt fint. Men husk at holde pauser.

Det kan også være langvarig (alvorlig) stress, som opstår, når der fx ikke længere er balance mellem de forventninger og krav, der stilles, og den indflydelse, du har. Eller hvis du er overbelastet i forhold til det overskud, der skal til for at klare de udfordringer, du stilles overfor.

Forskellen mellem kortvarig- og langvarig (alvorlig) stress opleves ofte ved de karakteristiske symptomer, og at din adfærd ændres. Din krop begynder at udsende et forhøjet antal stresshormoner af adrenalin og kortisol, som hver især medfører nogle mærkbare forandringer. Over længere tid vil du mærke øget puls, forringet hukommelse og koncentrationsevne m.v., som forårsager forringet søvn, flere fejl, massiv træthed og manglende lyst til samvær.

Det kan eventuelt udløses af situationer som

  • store livsbegivenheder
  • belastning på jobbet/uddannelsen eller generelt i dit liv
  • ingen tid til at få ro og slappe af
  • en livskrise
Stress kan komme af mange årsager. Sammen undersøger vi dine stresssymptomer. Som stresscoach hjælper jeg dig gennem forløbet

Faktorer der kan give stress

Stresscoaching er til dig, der kan mærke overbelastning i det daglige. De typiske situationer er:

  • At hverdagen presser dig (job/privat)
  • Som småbørnsforældre, hvor hver dag har for få timer
  • Uvished/mistet kontrol i dit job eller måske som ledig
  • Studietiden virker uoverskuelig
  • Afbrydelser på jobbet medfører irritabilitet og flere fejl
  • Omstruktureringer eller forandringer på jobbet
  • “Er der mon stadig brug for mig?” som seniormedarbejder
  • “Jeg føler, jeg skal præstere hele tiden og kan ikke følge med”
  • Midt i livet og “hvad skal der ske fremover i mit liv?”

Tager du ikke alvorlig stress alvorligt?

og fortsætter du med at leve i et højt gear og overhører kroppens signaler og dermed ikke får arbejdet med det, risikerer du på sigt en forværring af din tilstand. Det øger risikoen for hjerte- og karsygdomme, depression, forværring af allerede kroniske lidelser, m.m.

En typisk sætning, når man er overbelastet, er: “Jeg skal bare lige…”. Genkender du, at du ignorerer kroppens signaler ved at arbejde hårdere i stedet for at sætte tempoet ned? Eller har du svært ved at sige nej til flere opgaver, selvom du mærker ændringer i kroppen? Så er det en advarsel om, at du kan være på vej mod overbelastning eller stress.

Jo før du stopper op og søger hjælp, jo hurtigere bliver du klar igen – i en stærkere version af dig selv. Stress er ikke en svaghed, men kroppens måde at sige, at du har været under pres for længe. Sammen finder vi årsagerne til din stress, så du kan se frem til en stressfri fremtid.

Min anbefaling er derfor: Ræk ud efter hjælp. Klik her og Læs mere om hvordan jeg hjælper dig

Stresscoaching giver dig de nødvendige redskaber til igen at få skabt ro i din krop og dit sind.

Stresscoach Eva Arentoft hjælper dig med at blive stressfri nu og fremover. Få hjælp til at komme ud af din stress.
Model af indre/ydre påvirkninger af selvet. Ophavsret og Kilde: Eva Arentoft - Stressrådgiver og Psykoterapeut. Copyright

FAKTABOKS OM STRESS

  • Stress opstår, når indre og ydre krav er større end det overskud*, vi har til rådighed (vist med sort prik*)
  • Så siger kroppen stop, og vi oplever forskellige adfærds-, følelsesmæssige- samt fysiske symptomer
  • Stress er aldrig din egen skyld. Det er på grund af en langvarig overbelastning og ofte pga. af flere årsager
Drømmer du om et liv uden stress? Få hjælp med dine stresssymptomer og gå en fremtid i møde som stressfri

Du finder løbende ny viden, anbefalinger og rådgivning vedrørende et stressfrit liv på mine sociale medier. Så du er velkommen til at følge mig dér. Følg links nedenfor.

Har du spørgsmål vedr. din situation, om stress eller et eventuelt forløb så send mig en uforpligtende mail. Hvis du ønsker at jeg ringer til dig, så husk at skriv dit tlf.nr.
Klik på mail-knappen nedenfor: